fredag den 22. august 2014

BLUEFIN TUNA EXTREME - DAY 4-7

Efter en vild dag 3 med to rigtig gode fisk stødte vi desværre på to dårlige dage pga vejr og vind. Derfor var det først dag 6 der gav anledning til en reel ny fiskedag.

Rich var stadig i stolen, så jeg ku kun vente på at få en ny chance. Omkring kl.10 på dag 6 kom hugget så endelig. En energisk og desværre også lidt mindre fisk tog agnen. Ikke destomindre en rigtig god fight med mange vilde udløb. Fisken vejede ca.250kg og var 210cm. En fin fisk, men måske lidt skuffende for Rich, der havde sat næsen op efter endnu et monster efter to fisk mellem 900-1050 pund.

Sidste dag på vandet - så skulle den være der - glimrende vejrforhold og positive vibes. Fem både på vandet og efter ca 1,5time havde tre både haft "hook-ups". To af fiskene blev landet med den største på omkring 300kg. Stemningen var lidt spændt, men efter et makrelskift tog tunen pludselig agnen med en mega trykbølge til følge - endnu et super øjeblik på båden. FISH ON.
På med fightbælte og ind med de andre stænger. Let the fight begin..det var tæt på katastrofen, da fisken valgte at sætte kurs mod en anden båd, som også havde fisk på. Krydses linerne, er det næsten sikkert, at begge liner slipper. Derfor heldigt at fiskene til sidst valgte hver sin retning. Den store fisk var faktisk i bedre form end de tidligere fisk jeg har fået - jeg var med andre ord temmelig presset.

Efter 1 time rent kom fisken ind. Denne bluefin vejede ca 325kg med en længde på ca 245cm.

I alt en mere end godkendt tur med én fisk over 1000p og én over 900p.

Så STORT tak til Rich for at invitere mig med på denne tur, som bliver den sidste længere tur i et stykke tid.

Tommy the tuna is over and out..

Ja tak..

Rich med sin fisk nummer 2 - ca 2.05m og 250kg


Tun # 3 - ca 325kg - 245cm

Flere gange så vi tun på loddet..

Tha boat safety..
 

mandag den 18. august 2014

BLUEFIN TUNA EXTREME - DAY 3

Lad mig sige det med det samme, dag 2 var sgu ikke lige værd at skrive hjem om. Vi så ikke noget og mærkede ikke noget. Ikke destomindre, (man skal jo se positivt på tingene), så vi hvaler og delfiner samt et par nysgerrige ørne. Mother nature we love you (når man altså fanger fisk samtidig).

Tid til revanche...

DAY 3 - dagen startede godt. Vi fik en melding om at min bagage var/er fundet og sikkert fremme i hytten. God morgenmad hos den lokale cafe "Bluefin", hvilket jo på en måde var det eneste rigtige sted at starte dagen.

Ankommet ved båden var 3 hold klar til at tage afsted. 6 gutter fra Minnesota ready to rock&roll. Vi havde faktisk en ret sløv start med makrellerne. Vi måtte standse flere gange og noget tydede på at samme mønster fra dag 2 fortsatte. Ingen fødefisk og, ak nej, ingen tun. Derudover var der ret godt gang i bølgerne og det regnede. Vi fik dog endelig fyldt tanken med madding og derefter besluttede vi at sejle ca 45 min til "East Point", hvor der tidligere havde været held med fiskeriet.

Endnu engang et klassisk set-up med to på "prop" og en på kiten.  Ca 30min efter vi havde sat stængerne kom hugget vi havde ventet ca 11,5timer på. Gang i fightstolen igen, denne gang med good old Rich i stolen. I samme øjeblik han havde sat sig i stolen åbnede himlen sig og det begyndte at sile ned. Lyn og torden og gang i den. Efter ca 50min intens fight kom belønningen: BLÅFINNET TUN, 108 inch (274cm) og ca.750 pound (340kg). Rigtig god fisk.

Samtidig med Riches fight faldt vandtemperaturen ret dramatisk med 12 grader fra 18 til 6 grader. Brad (kaptajnen) mente at det skyldtes den front der trak indover samtidig med fighten. Det gav anledning til at skifte plads, hvorfor vi sejlede ca 50 min tilbage mod Souris, som var vores udgangspunkt.

Vi nåede kun at sætte kiten og var i gang med at sætte anden stand, da Brad råbte "THERE'S A FISH AT THE KITE". En kæmpe BLUEFIN legede med den stakkels makrel der var fisket helt i overfladen. Vi nåede at se fisken angribe agnen 4 gange, tilsyneladende i gang med at dræbe sit bytte inden den skulle sluges. Derefter tog den makrellen og stak af. Det var det vildeste øjeblik med fiskeri, jeg nogensinde har oplevet - Det var et af de øjeblikke, hvor alle holder vejret og derefter råber og skriger i ren begejstring.

Jeg havde valgt en standup fight, hvilket selvfølgelig skulle prøves. Ikke den nemmeste fisk, at starte med. Den var oppe i overfladen flere gange undervejs og hver gang med "Fuck den er stor" som eneste kommentar.

Fisken skulle landes og endelig fik Matt (deckie) fat i leaderen. Brad fik fat i fisken med halekrogen og løftede den op. Desværre i selvsamme løft mistede krogen sit greb og fisken kunne svømme lettere anstrengt ud i friheden. Jeg nåede ikke at få et closeup af fisken, hvilket Rich ellers stod klar til i kulissen. GOD DAMMIT. Ikke destomindre fik vi målt og anslået fiskens vægt. Ca 112 inch, hvilket svarer til 284cm. Den havde ti haletakker, hvilket efter sigende skulle svare til en tak per 100 pound. Derudover var fisken mega tyk "like a barrel". Kaptajnen og deckien var ikke i tvivl om at dette var en GRANDER og at fisken vejede omkring 1050 pund svarende til ca 475kg.

Lad os se, hvad de næste 4 dage bringer.

Tommy the Tuna is over and out

Rich i stolen

Rich med sin fine fisk..

Sindsygt vejr

Haleløftet

Tuna
Let the fight begin..

Voldsom fisk..

Here it comes..


Fight

More fight..
 
Victory..
 

søndag den 17. august 2014

BLUEFIN TUNA EXTREME - DAY 1






Efter den lettere katastrofale tur her til PEI, var tiden kommet til første dag på vandet. Richard og jeg havde brugt dagen i går på afslapning, en tur i den lokale fiskebutik med indkøb af nyt tøj og på at se videoer fra tidligere års tunfiskeri.

Jeg havde tidligere troet at man blot fodrer fiskene og så vælger sin fangst. Sådan var det også - bare ca to år siden - nu er der dømt tradionelt bait-fishing med levende makreller fisket i to-tre meters dybde. Derudover en enkelt agnfisk fisket helt i overfladen ved hjælp af en kite.

Jeg havde vundet lodtrækningen om retten til første fisk, hvilket jeg var ret godt tilfreds med. Efter ca tre timer brød helvede løs, da en tun tog makrellen helt i ovefladen fisket med kiten. Alle mand kæmpede for at få de andre stænger ind, at holde linen stram og styre båden i den rigtige retning. Fisken havde dog den helt rette strategi da den valgte at svømme mod os og under båden videre i den anden retning. Vi missede den - fuck!

Rimelig op ad bakke efter at have ventet i tre timer. De andre (7) både gav ikke rigtig nogen gode meldingen og kl.ca.13.30 efter ca 6 timer på vandet var det meget tæt på desperation. MEN SÅ eksploderede ALT med et kæmpe hvin fra stangen tættest på os. Et udløb på ca 750meter på ganske kort tid lyder halvvoldsomt med knarren slået til - SHIT det var sgu vildt.

Vi fik hurtigt de andre stænger ind og fighter kunne begynde. Jeg havde argumenteret for et stand-up show fra Rockie-Tommy, men de kiggede lidt spørgende og underligt på mig med et hånligt grin - "please just try the chair before even considering standing up" - ok jeg måtte i stolen. På en måde godt tilfreds med beslutningen, da jeg flere gange var presset helt i bund (i stolen). Det skal dog siges, at man ikke er spændt fast, så der er en del fight i denne version også.

Efter 1time og 5minutters fight kom resultatet: en smuk GIANT Bluefin på 293cm (116inch) og anslået til ca 425kg (950-1000pund).

Tommy the tuna over and out ;)

fredag den 15. august 2014

BLUE FIN TUNA EXTREME - Canada, Prince Edward Island (PEI) - ANKOMST

Here we go..

Turen startede egentlig fint. Jeg fik med lidt besvær i Kastrup tjekket ind (inkl bagage) til hele turen til Charlottetown på Prince Edward Island (PEI). Samtidig fik jeg boardingkort til samtlige af de tre flyvninger der skulle bringe mig helt ud til Tunhovedstaden i verden. DET skulle imidlertid ikke være så let at komme frem. Sikkert fremme i Montreal havde jeg lige en times tid inden næste fly, lækkert lækkert, hvis altså ikke at man skulle hente sin bagage uanset om man havde fået besked om andet i Kbh. Jeg forklarede pænt at jeg havde et fly der skulle nås og nåede da også ned til bagagebåndet i god tid. Ingen bagage og misset fly. AV! den er demotiverende når man i forvejen er lidt træt ovenpå den lange tur. 6 timer oveni hatten i Montreal og en samlet rejsetid på 25 timer.

Well!! dagen før det går løs. Jeg har stadig ik fået min bagage, men er KLAR til at kæmpe med et MONSTER af en fisk. Heldigvis har jeg stadig computer, kamera & en smule CASH.

Bring 'em on :)