søndag den 21. maj 2017

Laks i storåen

Søndag den 21.maj gik turen til Storåen nær Holstebro. Målet var sølvtøj, nærmere bestemt laks. Flemming, Hans-Ole (svigerfar) og jeg mødtes ved Fuglebjerg kl.5, hvilket var lidt tidligere end hvad man kan forvente på en søndag. Kaffe i kanden og benzin på tanken og afsti, afsted. Sikkert ankommet til Kanopladsen ved Bur Bro mødte vi straks en lokal laksefisker, som kunne give råd om alt fra madding til fiskespots. Vi besluttede os for at prøve strækket nedstrøms til et stort sving kaldet "Hårnålesvinget" - meget originalt. Kondomet var fundet frem i flere farver og størrelser, men det var efter den lokales udsagn, det de fiskede med derovre og ikke under 15gr pga strømmen. Vi fiskede løs og fik et par aggressive aborre og en enkelt gedde til Hans-Ole i 2kg klassen. Ikke tosset. Der var også en stor flok køer der kiggede forbi. De kunne se at fyrene var alene i byen :-P Omkring frokost hev Flemming grillen frem og et uovertruffent pølsearrangement suppleret med de klassiske fra Tuborg og et par sodavand. Efter frokost besluttede vi os for at prøve et nyt stræk længere nedstrøms, hvilket skulle vise sig, at være en glimrende idé. Der gik ikke lang tid efter påbegyndt fiskeri inden undertegnede fik et kæmpe chok, da en laks skød frem og angreb spinneren lige foran mig (ca 2meter). Jeg fik givet modhug og derefter tog fanden ved laksen, som gav et udløb på 60-70meter nedstrøms. Jeg måtte efter den og råbte samtidig på H-O, som kom ilende med et længere







fangstnet. Efter ca 10min fight kunne jublen bryde ud. Smuk smuk fisk på godt 75cm og 5,5kg. Turen var absolut reddet og vi var alle enige om at det kunne være en god idé at gentage successen næste år.

Stort tak til David for tips og tricks til turen.

lørdag den 29. april 2017

Smuk bækørred fra Vesterled

Min bror Jake og hans familie samt mine piger og jeg tog en tur til Vesterled for at se om vi kunne fange et eller andet at vise pigerne.

Det blev ikke til så meget, dog denne fine bækker, som tog en mepps str. 10gr i gul.


søndag den 22. januar 2017

2017 - Op på den famøse hest..

2017.. et nyt år med nye muligheder, drømme og visioner. Det gælder også for fiskeriet.

2016 skal vi ikke tale om fiskemæssigt for mit vedkommende. Status som far, husejer og fuldtidspendler har taget (rigtig) meget af den sparsomme fritid, hvorfor fiskeriet må siges at være blevet skamfuldt nedprioriteret.

Lad os derfor kigge fremad..

Mine mål for i år - top 3:

Gedde +10kg - PR - mon ikke det snart kommer..
Aborre +1,5kg - PR - beskeden er man vel..
Sandart +3kg - PR - håbet er sådan set bare at fange én..

Lige uden for top 3:
Laks +11kg - PR i laks
Havørred, spin +2,5kg - PR

Planlagte weekendture:
Rügen i februar
Havørred/laks i april

5-6 dage
Norge i juli (måske)

De er derude :-)