tirsdag den 1. juli 2014

Flyfishing Expedition, Iceland 2014 - Adaldal, Myrakvisl & Ausum..

Efter længere tids forberedelse, ophedning grundet fiskefeber og store forventninger til en drengerøvstur i særklasse er her et referat af turen til Island 2014.

Vi mødtes tidligt torsdag morgen i lufthavnen til et glædeligt gensyn mellem gode venner og for at møde Peter, den nye mand på holdet. Vi var alle fulde af forventning.

Ankommet til Island tog vi en taxa ud til Grindavik for at afhente vores bil hos det islandske svar på Onslow, Svaver Svaversen (aka Svaber Svabersen). Ingen ballondæk (stor skuffelse) men faktisk en ret suveræn bil til en billig mønt (den havde så også kørt ca 420k og bremsede dårligt - det li'meget).
 
Teamet (nu med bil) fra venstre: Frede, Cramer, Tommy og Peter
 
Der var lige plads til en bette tur i den Blå Lagune med et enkelt glas mousserende. Derefter ud i byen i Reykjavik for at snuse lidt til den lokale bryg og se lidt VM bold på storskærm. Sådan starter man sgu en god tur.
 
God stemning på den lokale pub :-)
 
Dagen efter ramte vi Adaldal og Myrakvisl, hvor vi skulle fiske de første tre dage. Fiskeriet var en blanding af bækørredfiskeri med chance for en laks (hvis vi var heldige). Det blev en blandet landhandel fiskemæssigt, men virkelig et par dage med lækkert vejr. Stemningen selvfølgelig stadig høj med tro på det.
 
Vi fik alle en masse små bækker på op til 49cm (til Frede). Personligt fik jeg på 48cm, hvilket blev min (ret skuffende) største.
 
 




 
 
Lettere skrabet overnatning til 8 mand - men stadig meget tæt og hyggeligt :-)

 
Arrangør David og hans far Einer, som ligeledes var med på det i alt 8 mand store team der var med på turen.
 
Efter de første tre dages fiskeri gik turen til Ausum, hvor vi havde fiskeriet i tre dage inden afslutning på turen. Fiskeri der var en blanding af mundingsfiskeri med mulighed for både havørred, char og laks samt hardcore åfiskeri med bækørreder og laks.
 
 


PR i char til Cramer (59cm)


Turens eneste laks til David. Fin fisk.

Peter med smuk bækker på 52cm

David med en flot havørred

Ryan Gosling viser sølvtøjet frem (som man siger)
 
Man skal ikke gå ned på hot tub..

Tak for en god tur drenge :-P
 
Next stop GIANT Blue Fin ved PEI, Canada.
 
Så skal der kompenseres for størrelsen.. (som man..stop!)