onsdag den 18. september 2013

Endelig på vandet igen - GB Reef ud for Cairns

3½ måned skulle der desværre gå inden jeg fik mulighed for endnu en dag på vandet. Denne gang havde jeg lokket min hustru med på en weekend tur til Cairns. Kompromiet var én dag med snorkel og svømmefødder og én dag med popperfiskeri og chancen for et par GT og andet sjovt.

Lørdag var vi ude på revet og fik set fiskene tæt på med snorkel. Vi var ude på et såkaldt "drop-off", hvor de store stimer af yellowfin, black snapper og andre spændende fisk holder til. Derudover så vi fiskekaos med GT osv gå amok ved fodring med småfisk etc. Det gav lidt appetit til dagen efter.

Søndag var vi så på revet igen. Denne gang var fokus primært GT og sailfish. Der skulle være god chance for begge arter på denne tid af året, så forventningerne var naturligvis skruet lidt i vejret. Vi startede med speedjigging efter både GT og Spanish Mac's. Første drop gav en fin Spanish på omkring 15kg og en mindre Spanish til Helene (den lille due). Derefter kom der desværre også gang i hajerne og i næste drop fik jeg først kroget en fisk af en slags og derefter blev den rigtig tung. 30min senere kom en 2,5meter haj til syne. Vi valgte at genudsætte den lidt på afstand (kappe linen) og derefter satse på en af de helt store GT. Guiden satte et hoved fra en Spanish på krogen og efter sekunder kom 5-6 GT i monsterstørrelsen til syne (+40kg). Det var dog som om de kunne fornemme linen, så de slog kun til maddingen. Dette skete kun omkring 4-5meter under båden, så rimelig hektisk. Herefter igen hajer og dem havde vi hilst på. Vi besluttede derfor efter et stykke tid, at forlade området og prøve et par spots nord for Green Island. Inden tidevandet vendte fik Helene en fin Coral Trout på omkring 5kg.

GT fiskeriet foregik med stick bait på overfladen og gav flere kontakter. Første GT på omkring 5kg tog en mindre mindre popper og gav en super fight på helt let grej. Jeg sluttede af med min anden GT i 15-20kg's klassen, som smadrede min stick bait fuldstændig og gav 10minutters intens fight.

Selvom turen ikke bød på PB fik vi begge fine fisk og lyst til mere. Håber ikke, at der går ligeså lang tid inden næste tur..