mandag den 3. juni 2013

Vanuatu trip 2013 - Dogtooth & GT

 Afgang - godt så, i forbindelse med min tur til Australien kommer man ikke uden om en 'drømmetur' efter nogle af de stærkeste og største fisk man kan finde på disse breddegrader. Jeg havde undersøgt mulighederne med gode råd fra banden derhjemme. Blandt andre Frederik Hansen, Jacob Lindberg og Peter Olesen har alle oplevet lignende fiskeri og var derfor yderst behjælpelig med gode råd og information omkring 'where to go' og det gav stof til eftertanke. Flere af gutterne ville vælge Nomad og en tur på Great Barrier Reef. Jeg måtte dog tænke på flere ting (blandt andet økonomi) i mit valg og endte med at gå med Ocean Blue's tur til Vanuatu og Dogtooth Tuna frenzy og GT popper fiskeri som variation. 5 dage og 4 dages fiskeri i et fantastisk sceneri.
Jeg havde haft nok at se til de sidste uger med arbejdet i Sydney og jeg måtte også lige klare at flytte ind i en ny lejlighed i weekenden op til afgang, så fiskefeberen havde endnu ikke helt indfundet sig inden mandag morgen, hvor det først for alvor gik op for mig, hvad jeg var ude i. I lufthavnen ved check in fik jeg øje på en gut med et stangrør, som stod lige bag mig. Richard var på vej på samme tur og var én fisker ud af de to gutter som jeg skal dele båd med de næste fem dage.
Richard er en garvet gut med 5-6 adventure ture om året. Han er lidt ligesom Lindberg bare med millioner på kontoen og så er han pensioneret:-) Richard fortalte, at han har booket båden en ekstra dag og inviterede mig med, hvis jeg ellers var frisk på det - guess what - jeg er mere end frisk - en ekstra dag på båden og med sidste rapport om dogtooth op til 45kg, Blue Marlin op til 200kg og masser af Mahi Mahi samt GT er det svært at sige nej.
I flyet sad jeg så ved siden af den sidste af de to gutter, Alan, som ligeledes har masser af storvildt på samvittigheden. Alan oplever dog problemer med ryggen, som han kunne fortælle, mest på grund af hans sidste tur sidste uge, hvor han fiskede tun ud fra kysten ved Darwin. Garvede gutter, som helt sikkert kan give gode råd på turen. Scenen er sat så nu må tiden vise hvad der venter i det krystalklare vand ud for Vanuatus kyst.

3 kommentarer:

  1. Uh ha, Tommy... Ønsker dig for sindssygt knæk og bræk...
    - Osher

    SvarSlet
  2. Tommy Baby din liderlige fiske-SSSZZZOOOOO :)

    Sheit jeg håber du fanger dem BIG TIME ! ! !

    SvarSlet
  3. For satan Tommy jeg sidder her hjemme med dirrende knæ og en lille halv fed og venter på en opdatering fra dit eventyr. Håber så meget at det bliver vildt på alle tænkelige måder.

    SvarSlet