onsdag den 5. oktober 2016

Dansk Brakvands Cup 2016

Grejet var opjusteret, nøje tilrettelagt strategi og store forventninger om top 15. Forberedelsen fejlede intet og humøret var da også i top, da vi mødtes lørdag morgen kl.6.00 i Stege. 

David, Frede og jeg. Stærkt team med fiskeiver og motivation. Der var sørget for ens tøj fra Westin og vi lignede helt klart pros. 

MEN.. det gik ikke helt som vi havde håbet. 3 fisk om lørdagen gav en foreløbig placering i top 15, men en ren nullert om søndagen førte til en fadæse. Det pyntede ikke helt med en strejkende motor og en pist forsvundet trailer. 

Næste år folkens.. næste år nakker vi dem..






mandag den 26. september 2016

Et helt igennem sløjt fiskeår - next stop DBC

Jeg må indrømme at jeg ikke har fået fisket så meget i år. Faktisk skuffende lidt.
 
Flere grunde heriblandt stort renoveringsprojekt og forældrerollen.
 
Well.. nye boller på suppen og op på hesten igen.
 
Næste weekend står den på "Dansk Brakvands Cup", hvor jeg er kommet med på et stærkt hold bestående af Frederik Hansen (Youngstar Deluxe) og David Thormar (Flying Shrimp).
 
Derudover står efteråret på gedder, laks og havørred.
 
 

søndag den 15. november 2015

søndag den 8. november 2015

Søgårdssøen med sviger

Den årlige geddetur med svigerfar til Søgårdssøen blev en fin tur. 10 gedder i alt til 5 glade fiskere. Personligt fik jeg 2 gedder op til ca 2,5 kg. Svigerfar fik ligeledes 2.





 

onsdag den 14. oktober 2015

På kysten - Møn - Ålebæk / Tøvelde - Oktober

I mit forsøg på rent faktisk at komme på den famøse kyst-cup liste har jeg haft 3 ture til Møn. 1 tur med den altid veloplagte Cramer aka cremebassen, hvilket desværre var en nul-bon. Hyggeligt som altid.

Derudover havde jeg et par ture på egen hånd. Den ene var den bedste kysttur nogensinde (for mig), hvor det lykkedes at hive 5 havørreder på land. De var dog ikke i kategorien "bevaringsværdig", hvorfor de alle blev sat ud. Jeg havde hug i stort set hvert kast og havde rigtig mange følgere. Super god tur :-P







 

lørdag den 29. august 2015

Enø sats - ikke det store at fortælle - aug/sep

Prøvede lykken på Enø.

2 ture - Både efter den altid flade skrubbe og så efter havørreden. Det gav dog ikke fisk, men til gengæld en flot naturoplevelse og redning af en svømmende frø på afveje.



 

torsdag den 14. maj 2015

Karrebæk Fjord - maj måned

Nu må jeg sgu lige komme igang med bloggen igen.

Det har været et meget stille fiskeår i år - primært pga familiestiftelse og glæden ved at være blevet forældre for første gang. Det kræver lidt ekstra tid - som man siger.

Well her kommer et lige tilbageblik på de få ture det er blevet til.

I første omgang fik Frederik og jeg hul på den "døde fjord" - Karrebæk Fjord. Endelig fik vi fisk. Det var en hyggetur med børnene og fruen. Derudover kom "Tyve" til senere og hjalp med på båden med et par forgæves kast :-)

Det blev til 8 gedder, hvor den største var omkring 6 kg.




Dagens største :-)